Fra i dag er de 800 kundeservicemedarbejdere tilbage i folden hos YouSee.

800 medarbejdere har i dag første arbejdsdag hos YouSees kundeservice i Aarhus, Sønderborg og København.

De har indtil nu været ansat hos den eksterne leverandør, Sitel, men fra den 1. december samler YouSee al kundeservice i eget hus.

“Vi samler kundeservice for at forenkle vores arbejdsgange og dermed gøre det nemmere at være kunde i YouSee. Vi forventer, at kundebetjeningen bliver mere smidig”, fortæller Rolf Adamson, kundeservicedirektør i YouSee.

Medarbejderne bliver boende hvor de er og opgaverne er – som udgangspunkt – de samme, som teknisk support og spørgsmål relateret til regninger, men YouSee forventer at det at de er en del af YouSee, vil gøre det lettere for dem at at servicere og rådgive kunderne, og at det vil kunne mærkes i den anden ende af røret, ude hos YouSee-kunderne.

Kilde: Recordere.dk